Christensen

Oliver Wollenberg

OM MIG

KONTAKT

owc@ruc.dk
+45 53611343


Hvad gør man, når man ikke får en praktikplads to runder i streg? Man prøver sgu da igen! Så hånden på hjertet og svesken på disken: Dette er min tredje praktiksøgning.

Er det fedt? Nej. Men jeg er ærlig nok til at indrømme det, og stædig nok til ikke at give op - og er det ikke gode journalistiske kvaliteter at have?


Jeg har aldrig følt, at jeg kun kunne være én ting eller passe ned i én bestemt kasse. I dag ligger mit hjerte både i København og i München, og det banker både for kulturen og den naturlige verdens vidundere. Jeg drømmer om fremtiden og studerer historie. Jeg elsker popmusik lige så meget som klassisk.

I løbet af mine efterhånden 34 år her på jorden, har jeg prøvet lidt af hvert. Jeg har formået at undslippe den religiøse sekt, jeg er opvokset i. Jeg har tilbragt næsten halvdelen af mit liv i udlandet. Jeg har afbrudt to og bestået én bachelor. Jeg har rejst jorden rundt. Jeg har fortalt tusindvis af turister om København. Jeg har danset i baggrunden af en Medina-musikvideo. Jeg har smidt ubehøvlede gæster ud af en bar. Jeg har tabt en fjerdedel af min kropsvægt. Jeg har været birolle i en prisvindende kortfilm. Jeg har poseret i speedo ved siden af Dronningen. Jeg har formået at lære hollandsk med rimelig succes og fejlet det samme med thai. Jeg har arbejdet i det private og det offentlige og det frivillige. Jeg er blevet en virkelig dygtig kok.

Jeg tror, at en af mine største styrker er, at jeg har oplevet så mange forskellige facetter af livet. For jeg er ikke låst fast. Jeg tør rykke mig, jeg tør gå nye veje og prøve nye ting. Jeg er uendeligt nysgerrig på verden, min egen plads i den og de mennesker, jeg deler den med. Mit liv har aldrig været snorlige og forudsigeligt. Det tror jeg heller ikke, det bliver i fremtiden. Men al den variation og al den erfaring, jeg har samlet, og nysgerrigheden for alt det, jeg ikke har lært eller prøvet endnu, giver mig føde for det journalistiske arbejde, jeg vil lave.


KOMPETENCER

Sproglige kompetencer

Jeg er en kæmpe sprognørd, der taler Dansk og Tysk som modersmål og Engelsk på et meget højt niveau. Derudover kan jeg læse og forstå Hollandsk. Jeg har også taget kurser i Japansk og Thai.

Bredt vidensgrundlag

Grundet uddannelse, arbejde og personlige interesser har jeg i løbet af mit liv stiftet bekendtskab med en bred vifte af stofområder. Jeg er derfor lige så komfortabel med at formidle om naturvidenskab og teknologi, som jeg er kunst, kultur eller politik.

International udsyn

Næsten halvdelen af mit liv har jeg tilbragt uden for Danmarks grænser. Dette har ikke kun givet mig særlige sproglige færdigheder, men også værdifulde kulturelle forståelser og indblik - især i Tyskland og USA.

Analyse og kildehåndtering

Da jeg er kandidatstuderende på RUC, har jeg ikke kun det journalistiske håndværk med i bagagen, men også akademiske færdigheder. Jeg er en dygtig analytiker, og med min specialisering i historie har jeg også særlig erfaring med tilgang til og håndtering af kildemateriale.

Formidling og kommunikation

I løbet af mit arbejdsliv har jeg samlet tonsvis af erfaring med at formidle selv svært stofområde fængende, underholdende og forståeligt - om det gælder banebrydende forskning, historiske anekdoter eller uddannelsesjura.

Digital velbevandrethed

Som 90’er-barn er jeg stort set opvokset sammen med internettet og dets muligheder. Jeg kan internet-søge mig til stort set alting, har været på Twitter/X så længe, at jeg ved, hvad dets styrker og faldgruber er, og jeg har også hands-on erfaring med nyhedsformidling på TikTok.

Nysgerrighed

Min største styrke er i mine øjne mit udprægede vidensbegær. Der er altid noget mere, man kan undersøge eller finde ud af, eller flere spørgsmål man kan stille - til alting. Som barn blev jeg kaldt Spørge Jørgen, og den beskrivelse gælder stadig en dag i dag.


ARBEJDSERFARING

  • B.T.

    Mit første rigtige møde med den journalistiske arbejdsverden. Det var utroligt givende at blive del af en redaktion, hvor man allerede fra start fik så frie tøjler og indgik i det daglige arbejde på lige fod med de andre kollegaer. Og så var det også fedt at være med, når himmel og jord bliver sat i bevægelse, når der sker kæmpestore ting - Dronning Elizabeth døde nemlig imens jeg var i praktik hos B.T. og jeg hjalp bl.a. til med at tippe dem, der sad med ansvaret for udviklingen, med informationer, jeg selv opsnusede på twitter. Jeg fik også skrevet en fact-checking videnskabsartikel om caimaner. Absolut højdepunkt!

  • Roskilde Universitet

    Som studie- og karrierevejleder får jeg virkelig mulighed for at arbejde med mine evner inden for skriftlig kommunikation. Jeg har også lært, hvordan man indgår i et kontorfællesskab, hvordan man bevarer roen i mødet med vrede eller oprørte mennesker, og utroligt mange venlige måder at sige “nej” på.

  • G*A*Y Copenhagen

    Jeg blev bedt om at vende tilbage til G*A*Y, denne gang med mere ansvar, mere pres og mere direkte kontakt med politiet. Her lærte jeg virkelig at holde hovedet koldt i pressede situationer.

  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

    Efter den Mærsk-financierede store udvidelse af Panum-bygningen blev jeg del af det hold, der skulle lære gæster om de nye faciliteter. Her formidlede jeg arkitektur, bygningsteknik, studiemiljø, kunst og medicinsk forskning til alt fra ældregrupper til internationale delegationer. Jeg deltog derudover i afviklingen af events som koncerter og videnskabelige talks.

  • Strömma Danmark

    Hvis du har taget en kanalrundfart i København eller en bustur til de nordsjællandske slotte, kan det være, du har haft mig som guide på turen. I fire år fortalte jeg nemlig mere (eller mindre) spændende, sjove og fængende historier og anekdoter om alt fra historie og arkitektur over kunst til havmiljø, bypolitik og dansk kultur.

  • G*A*Y Copenhagen

    Mit første rigtige job var som bartender på den nyåbnede bar G*A*Y. Her lærte jeg at vende min døgnrytme, tålmodighed med umulige gæster, og at smagen af Fernet Branca bedst skylles væk med Cola.

UDDANNELSE

Kandidat

Historie (udveksling), Northern Arizona University

Journalistik, Roskilde Universitet


2022 -

Bachelor

Journalistik og historie, Roskilde Universitet

2018 - 2022


Bachelor (påbegyndt)

Biologi, Københavns Universitet

2012 - 2014


Bachelor (påbegyndt)

Musikvidenskab, Københavns Universitet

2010 - 2012


Gymnasium

Europäische Schule München

2007 - 2009


FUN FACTS

Jeg kan nævne alle verdens lande og placere dem på et verdenskort.

Jeg har bogstaveligt talt spillet videospil lige så længe, jeg kan huske. Et af mine ældste minder er at spille PacMan på min fars arbejde, da jeg var fire år gammel.

Jeg er en fremragende kok. Mine vigtigste læremestre har været Julia Child, Pailin Chongchitnant og Maangchi.

Jeg har haft en birolle i en kortfilm, der har vundet internationale priser og er blevet set 29 millioner gange på Youtube.


KONTAKT

owc@ruc.dk
+45 53611343